Professionel bryllupsfotograf

Et bryllup er en oplevelse for livet. En kærlighedsfest hvor følelserne sidder udenpå tøjet, og hvor glæde, grin og tårer går hånd i hånd med spænding, frygt og forløsning. En dag uden sammenligning og en dag I altid vil huske.

Bryllupsfotograf Nevzat Basaran foreviger de smukke sekunder, der aldrig kommer igen, så I kan glædes over minderne mange år frem. Han er kåret som Danmarks Bedste Fotograf og Europas næstbedste bryllupsfotograf, og han skildrer jeres dag i smukke og eksklusive billeder.

Jagten på det perfekte billede

Ifølge Nevzat Basaran er hemmeligheden bag et godt bryllupsfotografi nærvær, indlevelse og god forberedelse. Han har mange års erfaring med bryllupsfotografering, og han foreviger jeres kærlighed og indkapsler de smukkeste øjeblikke på bryllupsdagen - og han gør det sammen med jer, så billederne bliver, som I drømmer om:

Det er svært at sige med ord, hvad der gør et bryllupsbillede godt. Der er mange ting, der spiller ind, men det vigtigste er, at brudeparret bliver involveret i forberedelserne.

Nevzat Basaran indfanger stemningerne, følelserne og de uforglemmelige øjeblikke, så I får foreviget de eksklusive minder for livet. Og han ved, hvad han laver. I 2016 blev han kåret som Danmarks Bedste Fotograf og Europas næstbedste BRYLLUPSFOTOGRAF, men i virkeligheden er det ikke priserne, der driver Nevzat i jagten på det perfekte billede. Det er hans engagement og glæden over at være en del af almindelige menneskers lykke:

Jeg elsker at tage bryllupsbilleder, og det giver mig et adrenalinsus at få lov til at være en del af disse menneskers store dag. Jeg har vundet nogle store priser, men den største pris er, når jeg ser bruden fælde en tåre over det stykke arbejde, jeg har leveret.

Øje for detaljen såvel som helheden

Et bryllup er en meget stor begivenhed, hvor detaljerne spiller en afgørende rolle. Som fotograf er det vigtigt at have øje for helheden, så steder, situationer, gæster, gaver og stemninger foreviges, men det er mindst lige så vigtigt at have øje for detaljen. Smukke billeder af kjolen, håret, buketten, ringene etc. skal indkapsles, så billederne stadig er der, når dagen er slut.

For Nevzat Basaran handler det om at finde skønheden i det hele og forevige jeres lykke og historie:

Det kan være den perfekte øjenkontakt eller et umiddelbart fnis mellem brudeparret. Men enhver detalje er essentiel, og en dygtig bryllupsfotograf fortæller hele historien.

Øje for detaljen såvel som helheden

Ethvert bryllup er unikt

Ingen af kærlighedshistorie er ens, og derfor skal bryllupsfotograferingen planlægges ud fra jeres ønsker. Mulighederne er uendelige, men følgende er de mest traditionelle:

  • Brudens forberedelse
  • Selve vielsen
  • Portræt på location
  • Festen
  • Brudevalsen
  • Gæsteportrætter

Som professionel bryllupsfotograf er Nevzat Basaran diskret, og han fotograferer altid med udgangspunkt i jeres ønsker, så billederne afspejler den unikke historie, der kendetegner jeres kærlighed.

Kontakt Nevzat Basaran

Udfyld nedenstående formular, og Nevzat Basaran vil kontakte dig hurtigst muligt.

WordPress Theme built by Shufflehound. Fotograf Nevzat Basaran | Tlf: +45 27144449 | Email: info@nevzatbasaran.dk | Fjeldhammervej 17 2610 Rødovre | Udviklet af Klikko.dk